Preview Mode Links will not work in preview mode

Oct 2, 2019

Det sker bogstaveligt talt for de bedste. På trods af de mest succesfulde karrierer, der har sat sine dybe mærker i filmhistorien, ender selv verdens største filmstjerner ofte i det mest ubehjælpsomme skrald. Eller "skrald" er måske så meget sagt. Det er bare ikke den slags film, vi normalt forbinder store stjerner som Boris Karloff, Joan Crawford og David Carradine med. 

For som altid har Ask, Sonny og Niels boltret sig i aftenens tema og fundet tre meget forskellige VHS-fristelser med afdankede filmstjerner. Ask byder op til snigskytte-dans med Targets. Sonny leverer alkoholiseret stjerne-fordærv af sørgeligste karat i Trog. Og Niels runder af med en orkan af umotiverede cirkelspark i Martial Law.

Det her, folkens! Dét er målet med Moviebox. Det tætteste vi endnu har været på en perfekt episode. Humøret er tårnhøjt, filmviden vælter frem og VHS-hjertet banker højlydt!

Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper