Preview Mode Links will not work in preview mode

Sep 18, 2019

Moviebox er jo en relativt nyt podcast, men vores snak om VHS har været i gang i mange år efterhånden. Således har vi optaget en stak episoder af Filmnørdens Hjørne med titlen "Den om VHS...". I disse episoder samlede vi over 3-4 timer den ene filmaften efter den anden, ganske som du er blevet vant til at høre det på Moviebox, hvor vi bare tager en ad gangen.

Disse gamle episoder er fulde af guld, der fuldt fortjener endnu en tur VHS-maskinen. Derfor har vi besluttet at spole tilbage til disse dejlige episoder og fiske ekstra gode filmaftener frem, og der var ingen tvivl blandt de tre VHS-nøder, hvilken filmaften de helst ville genhøre først: Smeltefilm! De tre medbragte film består således af Body Melt, Street Trash og The Incredible Melting Man.

Foruden det lange klip fra Filmnørdens Hjørne - Podcast 148 (Den om VHS II...) har vi også optaget lidt ny snak om aftenens tema, der fungerer som ramme for vores tidsrejse. Vi er tilbage i næste uge med en spritny episode, men indtil da kan du med fordel smelte hen i beundring over disse tre vidunderlige VHS-film. 

Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper