Preview Mode Links will not work in preview mode

Sep 25, 2019

Engang imellem kommer en af VHS-guruerne med små, tracking-slørede stjerner i øjnene og byder ind med et bud på et tema til en filmaften, fordi de har fundet en film, der bare SKAL frem i lyset. Sådan foregik det op til denne filmaften, hvor Sonny i flere måneder har spurgt os andre, om kategorien "Gender Bender" måske ikke kunne ryste noget interessant af sig. *blink, blink*

Han havde naturligvis ret. Velkommen til den mest grænsesøgende og udfordrende filmaften på Moviebox indtil videre. For ikke nok med, at Sonny ganske rigtigt havde fat i en seksuelt forkvaklet seriemorder i filmen Visiting Hours, så lykkedes det faktisk også Niels med ultra-B-filmen Glen or Glenda og Ask med noget helt gloriøst kønsforvirret art-trash Let Me Die a Woman at tage nogle film med, der formår at holde sig inde for temaet, men i vidt forskellige dele af det. 

Dette er ikke en filmaften af den decideret sjove og hyggelige slags. Den er til gengæld udfordrende, bizar, anderledes og tankevækkende. Ja, vi ved det godt. Det skal aldrig ske igen. 

Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper