Preview Mode Links will not work in preview mode

Apr 29, 2020

Vi har nu lavet så mange episoder af Moviebox, at man skulle tro, vi var blevet helt cool og professionelle omkring det. Som du kan høre i denne episode, så er dette ikke tilfældet. Det kan stadig gå galt på virkelig underholdende måder. 

Umiddelbart ser episoden jo tilforladelig nok ud. "Østens mystik? Nåmmen, det er jo noget med spøgelser, ånder, mystiske geeks og spirituelle freaks". Den var to ud af tre Moviebox-værter i hvert fald med på. Og derudover vidste vi også, at der lå lidt drama og ventede mellem Ask og Niels, men at det blev SÅ dramatisk, havde ingen set komme. Vi er ude i ca. 8 sekunders decideret dårlig stemning. Milimeter fra blodsudgydelser! Vi lader den stå og overlader resten til dine egne ører. 

For at skære ind til benet, så har Sonny en film med, der lyder fuldstændigt fantastisk: The King of Kickboxers (1990), yes, den lyder fed og vi skynder os videre, inden du begynder at spørge, om hvordan den er mystisk, for Niels har nemlig medbragt et stykke absurd, asiatisk og umiddelbart top mystisk strimmel: Vampire vs. Vampire (1989). Egentlig allerede en ret episk filmaften, men den bliver naturligvis toppet af Ask og hans medbragte film Mystics in Bali. Filmen i sig selv er noget af det mest hjernekogte VHS-galar, vi nogensinde har været i nærheden af, men det er førnævnte drama, der virkelig løfter oplevelsen her. 

Vi undskylder allerede på forhånd denne episode. Vi lover ikke at gøre det igen... lige med det samme.

Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Støt i øvrigt Moviebox på 10er.dk!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper